Hundehalsbånd til hunden, der skal lære at gå pænt

Hundehalsbånd er et must (foto Petworld.dk)
Hundehalsbånd er et must (foto Petworld.dk)

Det kan kræve rigtig meget at lære en hund at gå ordentligt i snor. Det er overhovedet ikke en selvfølge, at hunden vil gå pænt ved siden af dig, når I er på tur. Højst sandsynligt vil den have sin helt egen dagsorden og haste af sted, så din arm er ved at blive revet af. Hunden kan ikke gøre for det, for det er dens natur at være på farten, men du kan lære den at gå pænt med en stor portion tålmodighed, træning og nok også en hel masse godbidder.

For det første skal du aldrig begynde at rykke og rive i hundesnoren for at få hunden til at gå pænt. Den vil opleve det som ubehageligt, og det er ikke motiverende for at lære at gå pænt. Det er svært at straffe en hund til at gå pænt, for i det øjeblik straffen hører op, tror hunden, at den gør det rigtige igen. I stedet skal du opmuntre hunden til at gå pænt, og her kan et helt almindeligt halsbånd være rigtig godt. Der er dog flere alternativer til halsbåndet, hvis der skal lidt skrappere midler i brug. For eksempel kan du bruge en grime, der får hundens hoved til at dreje ufrivilligt, når den trækker.

Måske skal hunden have en sele i stedet for et halsbånd

Hvis hunden har meget svært ved at lære ikke at trække, kan det være en god idé at skifte halsbåndet ud med en sele. Hunden bliver iført selen, der går over bryst og skuldre, og på den måde er senen mere skånsom for den trækkende hund. Trykket belaster nemlig ikke kun hundens nakke, når man skal holde hunden tilbage ved at trække i hundesnoren, og selen kan altså forebygge nakkesmerter hos hunden på den måde.

En hundesele kan udformes på forskellige måder, og da hunde er forskellige, er det vigtigt, at I finder en sele, der passer godt til jeres hund. Hvis selen er forkert, vil den virke modsat og belaste de forkerte muskelgrupper på hunden. Det sker, hvis selen trykker og strammer steder, den ikke skal. Tal derfor altid med en ekspert på området, der kan hjælpe med at finde en sele, der er som skræddersyet til netop jeres hund.

Se et stort udvalg af hundehalsbånd her

Share